København og Nordsjælland Rundt – Med Guide

0
MED GUIDE
FromEUR 1.400
MED GUIDE
FromEUR 1.400
Din E-mail*
Telefonnr. *
Dit spørgsmål*
* I agree with Terms of Service and Privacy Statement.
Please agree to all the terms and conditions before proceeding to the next step
Save To Wish List

Adding item to wishlist requires an account

1632

Har du spørgsmål ?

Kontakt os hvis du vil vide mere. Vi sidder klar til at hjælpe dig.

+45 3052 5159

sde@convelo.dk

5 dage – udgangspunkt i Roskilde

Sværhedsgrad på denne tur

Terrænet er typisk dansk med bølgende bakker, og lejlighedsvise lidt stejlere bakker. Turen er  velegnet for den almindelige motionscyklist der har almindelig gennemsnitlig fysisk form. Vi cykler på mange cykelstier og langs mindre veje. I København er der masser af cykelstier, og bilisterne er vant til at være meget opmærksomme på cyklister. Vi forsyner dig med  detaljerede ruter til upload på din GPS ( hvis du har sådan én). Men guiden kender vejen 🙂 

 

REJSENS INDHOLD (læs her)

Turen henvender sig til dig der er almindelig motionscyklist og er i rimelig fysisk form og som vil være i stand til, stille og roligt, at cykle 70-100  kilometer om dagen i moderat terræn.

Turen byder på ialt 433 km cykling på ialt 5 cykeldage.

København og Nordsjælland byder på ufortyndede oplevelser og minder, som du får svært ved at glemme. Områder gemmer på så mange skatte og perler. Denne tur er perfekt for dig der gerne vil have én på opleveren, da dagsetaperne er  overkommelige, og alle kan være med her. Vi kommer tæt på  Danmarkshistoren og på nutiden, og tæt på den enestående og bevaringsværdige natur, ligesom vi kommer tæt på den moderne storby’s levende puls.

Turen starter og slutter i Roskilde – Danmarks oprindelige hovedstad. Du kommer til at opleve København set fra cyklen, som helt sikkert vil blive en oplevelse du aldrig glemmer.  Turne bringer os til det royale slot Amalienborg hvor Dronning Margrethe ll  bor, Den Lille Havfrue, Københavns forsvarsværk Kastellet,  forlystelsesparken Tivoli og “Strøget”, som er en af verdens længste gågader. I den centrale del at København kommer vi igennem nogle af de allermest trendy områder som høster store roser og annerkendende ord fra udenlandske turist anmeldere.

Nord for København oplever vi imponerende slotte, billedskøn natur og vi kommer igennem et af landets mest eksklusive boligområder. Turen går langs øresundskysten, med sine små hyggelige byer og charmerende marinaer / lystbådehavne. Du har mulighed for at besøge nogle af landets fineste museer og slotte, eller tage en dukkert i det friske hav fra de hvide sandstrande. På turen bor du i fine værelser på dejlige hoteller.

Det her er det allerbedste af Nordsjælland.

Højdepunkter

  • Roskilde – med vikingeskibene og Domkirken.
  • Wonderful København: Hovedstad og den bedste cykel-by i verden
  • Opdag København på egen hånd.
  • Hipster-ruten i København
  • Louisiana Museum of Modern Art i Humlebæk
  • Helsingør og Kronborg Slot
  • Esrum Kloster
  • Den fantastiske Sjællandske Nordkyst
  • Hillerød med Frederiksborg Slot
  • Fredensborg Slot, Dronningens forårs- og efterårsresidens og kronprinsparrets sommerresidens
  • Hundested – den ukendte perle, og hjemby for Knud Rasmussens hus
  • Jægerspris & Frederikssund

Rejseperiode(r)

FÅ PLADSER –  Uge 22 – 2024 – Guided tur
FÅ PLADSER – Uge 27 – 2024 – Guided tur
FÅ PLADSER –  Uge 35 – 2024 – Guided tur

4 overnatninger – 5 dage på cykel

 

Indeholdt i prisen:

  • Veltilrettelagte cykelture i København og på Nordsjælland
  • 4 overnatninger på særligt udvalgte hoteller
  • ½ pension på alle hotellerne (Morgenmad og Aftensmad)
  • Adgang til aflåst cykelgarage
  • Fri adgang til alle attraktioner og forlystelser i København ( 1 dag)

Ikke indeholdt i prisen

  • Tidlig check-in i Roskilde (kan tilkøbes)
  • Drikkevarer til aftensmaden
  • Frokost på de daglige cykelture
  • Transport til/fra Roskilde
  • Eventuel cykelleje
Dagsprogram

ANKOMSTDAGEN

I dag ankommer du til dit hotel i Roskilde. Her holder vi et kort orienteringsmøde om hvad der kan forventes de næste dage.

 

København og Nordsjælland

Tid :09:30 til ca 16:30

Dag 0. Mulighed for tidlig ankomst 

Hvis du ankommer aftenen før har vi mulighed for at mødes og hygge lidt sammen forud for de kommende dages cykling.

Dag 1. Roskilde til København ( ca. 80 km)

Vi sætter kursen mod København. Turen fra Roskilde går igennem gammelt istidslandskab og vikingeland ( Skjoldungernes Land) inden vi når de københavnske forstæder. Vi kommer til havet og kører langs vandet til Amager Fælled, og ser på BIG’s berømte bygninger , 8-tallet, Bjerget og Bella Sky inden vi kører forbi DR-Byen i Ørestaden. Til sidst lægger vi turen ind gennem nogle af de allermest hippe  og trendy kvarterer i København – nemlig Islands Brygge, og Kødbyen. Her mærker man den urbane storbys puls – og her er mulighed for at få en kop kaffe fra en af de mange baristaer der holder til i Kødbyen.

Overnatning i København

 Dag 2. København til Helsingør (ca. 82 km)

Ruten igennem og ud af København er en fantastisk oplevelse. Vi kører ad stier igennem nogle af de mest hotte kvarterer i københavn – om kommer til at se København fra vandsiden. Turen går via Islands Brygge, over Christianshavn og Ministerie Kvarteret, inden vi krydser broven over til Nyhavn. Herfra går turen via Skuespilshuset til Amalienborg Slot  (Det Royale Slot, hvor vi fra slotspladsen nyder udsigten til både Marmorkirken og Operaen. – Vi fortsætter  til Esplananden forbi Maersk’s hovedkvarter og kører gennem det københavnske forsvarsværk Kastellet inden  vi kommer til  Den lille Havfrue. På turen videre nordpå kommer vi til Bellevue Stranden og til Dyrehaven, der tidligere fungerede som den kongelige families jagtmarker. I dyrehaven ligger verdens ældste forlystelsepark, Bakken.

På dagens tur kommer vi forbi nogle af de absolut fineste attraktioner i Danmark, og når vi kommer til Rungsted gør vi holdt ved den danske forfatter Karen Blixens hjem Rungstedlund, og senere på ruten kommer vi til  Humlebæk hvor vi kigger indenfor på Louisiana,  Museum of Modern Art, der udover sine fascinerende udstillinger også er berømmet for den smukke arkitektur og skønne placering tæt på vandet, samt den meget smukt anlagte have med de mange skulpturer. Dagen slutter i Helsingør, og efter endnu en goddag  på cyklen kan vi eventuelt besøge det gamle og majestætiske og sagnomspundne Kronborg Slot – kendt fra Shakespeares Hamlet , og Holger Danske (som jo sover dernede i kasematterne indtil Danmarks Rige bliver truet – så vil han vågne og blive til kød & blod )

Overnatning Helsingør

Dag 3. Helsingør til Hillerød (ca. 95 km)

Dagens rute bringer dig forbi to af Danmarks absolut fineste og flotteste slotte. Dagen tur starter dagen langs kysten til Hornbæk (den hyggelige fiskerby på nordkysten) , og videre derfra til Gilleleje der er en lille fiskerby med så mange steder, der frister til at tage en pause og måske et havbad eller måske et hyggeligt stop på Havnen. Derefter går turen til Esrum, hvor det gamle historiske kloster absolut er et besøg værd, inden vi cykler rundt om Esrum sø. Vi kommer forbi Fredensborg Slot (bygget 1720)  der fungere som sommer bolig for den Kongelige familie. Ved ankomsten til Hillerød cykler du langs søen til det fantastisk smukke Frederiksborg Slot (bygget i 1620) , der er nordens største renæssance slot, der med sin perfekte beliggenhed ved søen inviterer et eftermiddagsbesøg.

Overnatning i Hillerød.

 Dag 4. Hillerød – Hundested (ca. 86 km)

Vi kører mod det nordvestlige af Nordsjælland – op langs Arresø, der er Danmarks største sø. Ruten bringer os igen op til Nordkysten hvor vi passerer Vejby Strand og ikke mindst Tisvilde, som begge hører til blandt nogle af Nordsjællands mest idylliske små bade- og strandbyer.  Turen gå nu mod Hundested . hvor vi undervejs kommer igennem Tibirke Bakker, og den super hyggelige og idylliske Liseleje inden vi passerer Kighavn og Polarforskeren Knud Rasmussen hus. På havnen i Hundested er der noget så facinerende som en sandskulptur udstilling som er en ganske enestående oplevelse.

I Hundested som er et lille hyggeligt havne-samfund overnatter vi, og vi spiser på den hyggelige havn.

Hundested har også en helt fantastisk strand der indbyder til en forfriskende dukkert.

Overnatning i Hundested

 Dag 5. Hundested til Roskilde (ca. 100 km)

“Konge etapen” til kongernes hjemby.

Vi starter dagen med at tage færgen til Rørvig – i Odsherred. Herefter går turen via Holbæk og det smukke  Munkholm til “Nationalpark Skjoldungernes Land”. Vi besøger Lejre og kigger også forbi Ledreborg slot. Sidst på turen nærmer vi os Roskilde – og kører igennem det gamle psykiatriske hospital Sankt Hans, inden vi  kommer til den imponerende Roskilde Domkirke – hvori de fleste af Danmarks konger og dronninger gennem tiderne ligger begravet. Herfra er der kun få hundrede meter til vi igen er tilbage ved udgangspunktet ved hotellet i Roskilde.

Vi slutter turen med en kop kaffe og siger farvel og tak for denne gang.

 

Billeder
3 travellers are considering this tour right now!